Fra kapittel 3, Kautokeino-dokumentene, red Magnar Mikkelsen og Kari Pålsrud.
Den 12. november 1851 skriver forrettende prest Stockfleth fra Kautokeino til Hr. Foged og Sorenskriver Lie i Alta:
Idet jeg aflægger min Tak for Her Fogdens trufne Foranstaltninger ser jeg mig atter i den Nødvendighed at uleilige med en ny Anmeldelse.
Forinden den egentlige Gudstjeneste sidst afvigte Søndag (9. november) skulle begynde udstødte Rasmus Rasmussen Spein under Skriftetalen enkelte Udraab. Da Tjenesten skulde begynde og jeg laa paa Knæ foran Alteret imedens Kirkesangeren Klement Gundersen læste Indgangsbønnen i Koret bestiger Rasmus Prædikestolen lysende med høi Røst Forbandelse over mig, opfordrende Menigheden til at omvende sig og slutte sig til ham, at den ikke længere med Taalmodighed burde taale saadanne Præster. Han bragtes ned af Prædikestolen, hvor det i øvrigt lod som om han ikke følte sig rigtig hjemme. Men nu stillede han sig i Kordøren og her kunde Intet bringe ham til Taushed eller til at forlade Kirken. Jeg sendte da Kirkeværgeren til M. Klerk og Bergmark. Da de kom blev det Rasmus og Menigheden tilkjendegivet at Herr Klerk var blevet opsendt med Fuldmagt fra Fogden til paa hans Vegne at foretage det Nødvendige til Rolighedens og Fredens Opretholdelse og at i samme Hensigt ledsagedes Klerk af Bergmark og at derfor enhver var forpligtet til at yde dem den nødvendige Bistand. Rasmus satte sig imidlertid til Modværge. Da Lensmand Ole Isaksen saavel af Klerk som af mig opfordredes til Bistand skede dette, overveldet af Klerk, Bergmark og Lensmanden maatte Rasmus med Magt trækkes ud af Kirken. Der fandtes, beklageligt nok, de som vilde slutte sig til ham og være ham tro, især iblandt Qvinderne og navnligen iblandt Mændene Fjeldfin Svend Thomassen Qvænangen.
Som et Bevis paa den tøilesløse Frækhed der finder Sted og som ene kan standses ved en streng Anvendelse af Lovene vil jeg omtale at Søndags Morgen den 2den November var en del Mennesker forsamlede udenfor Ruths Hus paa den Kant hvor jeg maatte gaae forbi dem, naar jeg skulde i Kirke, navnligen fra det Øjeblik at det ringede første Gang lød en uafbrudt Sværgen, Forbanden o.s.v. fra tre Kvinder, Koner til tre af de Mænd, der havde været hos mig, isærdeleshed var det en som førte Ordet, hun der havde revet Kjolen af Madame Ruth, fordi denne ikke vilde gaa over til hendes Tro; da jeg kom og maatte gaa hende forbi for at komme til Kirke udøste hun Forbandelser over mig; som jeg hørte lige til jeg kom i Kirken. Forgjeves vare alle Forestillinger.
Iblandt de Vidner, jeg isærdeleshed maatte blive iblandt de første, jeg ønskede hørte glemte jeg i min første Anmeldelse at nævne Klement Gundersen, Kirkesanger og Skolelærer.
Iblandt dem, som havde beklaget sig hos mig over Fjeldfinners voldsomme Fremgangsmaade, og som have bedet mig fremføre deres Klager for Hr. Fogden er Aslak Hendriksen Gaup, der klager over Per Aslaksen Rist, førstnevnte er bekjendt for en sagtmodig og fredelig Mand. Ligeledes klager den gamle Rasmus Anders Pulsk over personlig Mishandling, at han endog skal være blevet bunden.
Kirkeværger Mathis Mathisens Kone har hos mig flere Gange beklaget sig over og anmodet om Hjælp mod de ofte omtalte Fjeldfinners voldsomme Adfærd i hendes Hus; hvilket ogsaa har foraarsaget hendes Mands nærværende Sindsforfatning og Sygelighed. (...)
Ærbødigst Stockfleth forrettende Præst Kautokeino 12 Novbr. 1851
|
Redaktør & copyright tekst © 2000: Magnar Mikkelsen.
(magnar.mikkelsen@c2i.net)
Adr.: 9717 Veidnesklubben, telefon 78499629
Webdesign copyright © 2000: Dag Martin Mikkelsen
(silencio@online.no)
(dagi@sametinget.com)
Publisert her: Mai 2000
|